Luk annoncen

Lister over sange, såkaldte afspilningslister, blev allerede oprettet af vores forfædre. Næsten alle klubber havde jukebokse, folk lavede deres egne mixtapes, og radiostationer spillede sange efter anmodning. Kort sagt går musik og oprettelse af playlister hånd i hånd. Ser man dybere ned i historien, er det muligt at se, at betydningen af ​​afspilningslister har undergået en betydelig transformation gennem årene. Tidligere blev playlister lavet af folk selv. Men under fremkomsten af ​​den digitale og teknologiske æra tog computere over, ved at bruge komplekse algoritmer til at skabe tilfældige eller genre- og temafokuserede afspilningslister. I dag er alt tilbage i folkets hænder.

Da Apple i 2014 annoncerede det køber Beats, talte Apples administrerende direktør Tim Cook primært om holdet af musikeksperter. "I disse dage er det meget sjældent og svært at finde folk, der forstår musik og kan skabe fantastiske spillelister," forklarede Cook. For mere end to år siden købte det californiske firma ikke kun en fungerende musik- og streamingtjeneste, men frem for alt hundrede musikeksperter med rapperen Dr. Dre og Jimmy Iovine.

Når vi ser på de nuværende virksomheder, der tilbyder musikstreaming, det vil sige Apple Music, Spotify, Google Play Music og marginalt Tidal eller Rhapsody, er det tydeligt, at de alle tilbyder meget lignende tjenester. Brugere kan vælge mellem millioner af sange i flere genrer, og hver tjeneste tilbyder sine egne afspilningslister, radiostationer eller podcasts. To år efter Apples opkøb af Beats har markedet dog ændret sig markant, og Apple forsøger at spille en ledende rolle i skabelsen af ​​playlister.

En af hovedprioriteterne for alle de nævnte tjenester hører helt klart til, at deres brugere skal kunne finde vej i strømmen af ​​millioner af forskellige sange, så tjenesterne kun kan tjene dem sådanne kreationer, der kunne være af interesse for dem baseret på deres personlig smag. Da Apple Music, Spotify, Google Play Music og andre tilbyder mere eller mindre det samme indhold, med undtagelser, er denne personlige del helt afgørende.

Magasin Buzzfeed lykkedes trænge ind til playlistefabrikkerne, nemlig Spotify, Google og Apple, og redaktør Reggie Ugwu fandt ud af, at mere end hundrede mennesker på tværs af virksomhederne, såkaldte kuratorer, arbejder på fuld tid med at skabe specielle playlister. Det er dog meget sværere at skabe en god playliste, end det måske ser ud ved første øjekast. Nogen skal forberede algoritmen og skrive alt.

Folk, der har ansvaret for at lave playlister, arbejdede ofte som kendte bloggere eller som DJs i forskellige musikklubber. Også ifølge nylige undersøgelser foretrækker mere end halvtreds procent af Spotifys hundrede millioner brugere kuraterede afspilningslister frem for tilfældigt genereret musik. Ifølge andre estimater afspilles en ud af fem sange, der spilles hver dag på tværs af alle tjenester, på en afspilningsliste. Dette tal fortsætter dog med at vokse proportionalt, efterhånden som der kommer flere personer til, som specialiserer sig i afspilningslister.

”Det handler meget om intuition og følelse. Alt tyder på, at menneskeskabte playlister vil spille en meget større rolle i fremtiden. Folk vil gerne lytte til autentisk og velkendt musik,” siger Jay Frank, senior vicepræsident for global musikstreaming hos Universal Music Group.

Omdefiner vores forhold til musik

Vi er alle vant til at operere ud fra koder og tilfældige søgninger. Internettet kan for eksempel anbefale den bedst egnede praktiserende læge, vælge en film eller finde en restaurant til os. Det er det samme med musik, men eksperter siger, at det er på tide helt at omdefinere vores forhold til den. Valget af musik skal ikke længere være tilfældigt, men skræddersyet til vores personlige smag. Folkene bag playlisterne gik ikke på nogen handelsskole. I ordets sande betydning forsøger de at være vores forsvarere og lære os at leve uden robotter og computeralgoritmer.

Inde i Spotify

Mærkeligt nok laves playlister til Spotify ikke i Sverige, men i New York. Inde på kontoret finder du et hav af hvide iMac'er, ikoniske Beats-hovedtelefoner og den niogtyve-årige spanier Rocío Guerrero Colom, der taler så hurtigt, som hun tror. Hun kom til Spotify for mere end to år siden og var dermed blandt de første halvtreds personer, der tog fat på oprettelsen af ​​playlister på fuld tid. Colomová er specifikt ansvarlig for latinamerikansk musik.

"Jeg har boet i mange lande. Jeg taler fem sprog og spiller violin. For to år siden kom Doug Forda, som er ansvarlig for alle kuratorerne, til mig. Han fortalte mig, at de ledte efter nogen til at lave afspilningslister til brugere, der kan lide latinamerikansk musik. Jeg indså straks, at det burde være mig, da jeg er en af ​​de brugere. Så han hyrede mig," sagde Colomová med et smil.

Rocío er også ansvarlig for andre arbejdere og leder syv andre genre-playlister. Hun bruger udelukkende en iMac til arbejdet og har allerede formået at oprette mere end to hundrede afspilningslister.

"Jeg besøger jævnligt forskellige musikklubber. Jeg prøver at finde ud af, hvad folk kan lide, hvad de lytter til. Jeg leder efter en målrettet målgruppe," forklarer Colomová. Ifølge hende kommer folk ikke til Spotify for at læse, så navnet på selve playlisten skal være fuldstændig beskrivende og enkelt, hvorefter indholdet kommer.

Spotify-medarbejdere redigerer derefter deres afspilningslister baseret på brugerinteraktioner og klik. De sporer individuelle sange, mens de optræder i popularitetslisterne. "Når en sang ikke gør det godt, eller folk springer den over gentagne gange, forsøger vi at flytte den til en anden playliste, hvor den får en chance til. Meget afhænger også af albumcoveret,« fortsætter Colomová.

Kuratorer hos Spotify arbejder med forskellige programmer og værktøjer. Imidlertid er Keanu- eller Puma-applikationer, der fungerer som redaktører til styring og overvågning af brugere, afgørende for dem. Udover statistiske data om antal klik, afspilninger eller offline downloads, kan medarbejderne også finde tydelige grafer i applikationerne. Disse viser blandt andet lytternes alder, det geografiske område, tidspunktet eller den abonnementsmetode, de bruger.

Den mest succesrige playliste, som Colomová har skabt, er "Baila Reggaeton" eller "Dance Reggaeton", som har mere end to en halv million følgere. Det gør listen til den tredjemest populære playliste på Spotify, efter playlisten "Today Top Hits", som har 8,6 millioner følgere, og "Rap Caviar", som har 3,6 millioner følgere.

Colomova oprettede denne playliste i 2014, præcis ti år efter det succesrige latinamerikanske hit "Gasolina" af Daddy Yankee. "Jeg troede ikke på, at playlisten ville blive så stor en succes. Jeg opfattede det mere som en startliste over sange, der skulle få lytterne til at fyre op og lokke dem til en slags fest," fastslår Colomová og bemærker, at hiphopgenre-elementer i øjeblikket trænger ind i den latinske retning, som hun forsøger at reagere på og justere sanglisterne. Hendes yndlings hiphopsang er "La Ocasion" af Puerta Lican.

Ifølge Jay Frank, senior vicepræsident for global musikstreaming hos Universal Music Group, bruger folk musikstreamingtjenester, fordi de vil lytte til og eje al musikken i verden. "Men når de kommer dertil, opdager de, at de ikke rigtig vil have alt, og udsigten til at søge gennem fyrre millioner sange er ret skræmmende for dem," siger Frank og tilføjer, at de mest populære playlister har endnu mere rækkevidde end etableret. radiostationer.

Personalet bevarer naturligvis den redaktionelle uafhængighed, på trods af at de hver dag modtager forskellige PR-tilbud, invitationer fra producere og musikere. Han forsøger at have sin egen objektive mening om alt. "Vi bygger virkelig playlister baseret på, hvad vi tror, ​​lytterne vil kunne lide, og det afspejles i statistikken," siger Spotifys Doug Ford. Et eventuelt tab af lytternes tillid ville have stor betydning ikke kun for tjenesten som sådan, men også for lytterne selv.

Inde i Google Play Musik

Google Play Musik-medarbejdere er også baseret i New York, på ellevte sal i Googles hovedkvarter. Sammenlignet med Spotify er der dog ikke halvtreds, men kun tyve. De har en fuldt udstyret etage som andre Google-kontorer, og ligesom Spotify bruger de forskellige programmer til at hjælpe dem med at administrere playlister og statistik.

Under et interview med en magasinredaktør Buzzfeed løser hovedsagelig spørgsmålet om navnene på individuelle lister over sange. ”Det handler om mennesker, deres attitude og smag. Playlister efter humør og den type aktiviteter, vi udfører, bliver mere og mere udbredte. Men det gør ethvert musikselskab,« er kuratorerne enige. Dette bevises også af, at tre af de ti mest populære playlister på Spotify ikke har en indikation af, hvilken genre de er.

Ifølge dem, hvis folk allerede på forhånd ved, hvilken genre det er, for eksempel rock, metal, hiphop, rap, pop og lignende, så tilpasser de sig allerede på en eller anden måde internt og danner fordomme i betydningen af, hvilken slags musik i givet liste vil appellere til dem sandsynligvis venter. Af denne grund vil de springe alle sangene over og kun vælge dem, de kender ved navn. Ifølge arbejderne er det bedre at undgå dette lige fra starten og foretrækker for eksempel at navngive playlister efter følelser.

"Det ligner vejskilte. Takket være den korrekte mærkning af afspilningslister kan folk bedre navigere i strømmen af ​​millioner af sange. Kort sagt, lyttere ved ikke, hvad de skal kigge efter, før du viser dem,” tilføjer Jessica Suarez, en 35-årig kurator fra Google.

Inde i Apple Music

Apple Musics hovedkvarter ligger i Culver City, Los Angeles, hvor Beats Electronics' hovedkvarter tidligere lå. Med over hundrede mennesker, der arbejder inde i bygningen for at skabe afspilningslister, er det et af de største hold af musikkuratorer. Apple var også banebrydende for ideen om at skabe afspilningslister fra rigtige mennesker takket være Beats.

"Vi handler ikke om at projicere vores meninger og personlige musiksmag over på andre mennesker. Vi betragter os selv mere som katalogkuratorer, der nænsomt vælger den rigtige musik," siger Indie-chefredaktør Scott Plagenhoef. Ifølge ham er pointen at finde sådanne kunstnere, som vil have indflydelse på lytterne og vække i dem for eksempel nogle følelser. I sidste ende vil du enten elske sangene eller hade dem.

Apple Musics største våben er netop det hold af eksperter, som andre tjenester mangler. "Musik er meget personligt. Alle kan lide noget forskelligt, og vi vil ikke operere i den stil, at hvis man kan lide Fleet Foxes, så skal man kunne lide Mumford & Sons,« understreger Plagenhoef.

I modsætning til andre musikselskaber deler Apple ikke sine data, så det er umuligt at finde ud af, hvor succesrige individuelle afspilningslister er eller nogen dybere data om brugere. Apple, derimod, satser på Beats 1 live-radio, der arrangeres af kendte kunstnere og DJs. Flere musikere og bands skiftes til i studiet hver uge.

Apple har også fuldstændig omarbejdet og redesignet sin applikation i iOS 10. Brugerne kan nu bruge en jævnligt opdateret playliste, der er skræddersyet til individuelle brugere, det såkaldte Discovery Mix, som ligner det, brugerne allerede kender fra Spotify, og hvad er ekstremt populær. I det nye Apple Music kan du også finde en ny spilleliste hver dag, det vil sige et udvalg til mandag, tirsdag, onsdag og så videre. Playlister oprettet af kuratorer er også adskilt adskilt, så folk har et klart overblik over, om listen er lavet af en computer eller en bestemt person.

Apple er dog bestemt ikke den eneste, der konstant bevæger sig fremad på dette felt. Det fremgår trods alt tydeligt af førnævnte, når alle streamingtjenester arbejder på skræddersyede playlister til hver enkelt lytter, bortset fra Apple Music, især i Spotify og Google Play Music. Kun de følgende måneder og år vil vise, hvem der vil formår at tilpasse sig bedst til brugerne og tilbyde dem den bedst mulige musikalske oplevelse. Det er muligt, at de også vil spille deres rolle stadig mere populære eksklusive albums...

.