Michal Ždanský Det er 38 år siden, at den mest værdifulde virksomhed i verden i dag, Apple Inc., tidligere Apple Computer, blev grundlagt. Dets grundlæggelse er oftest kun forbundet med parret Steve Jobs og Steve Wozniak, og meget mindre siges om det tredje stiftende medlem, Ronald Wayne. Waynes ansættelsestid i firmaet var meget kort og varede kun 12 dage.
Da han gik, betalte han 800 dollars for sin ti procents andel, som ville være 48 milliarder dollars værd i dag. Wayne har dog bidraget med sin del til møllen i sin korte tid hos Apple. Han er forfatter til virksomhedens første logo og har også skrevet charteret. Det skal også nævnes, at Wayne blev valgt af Jobs selv, som han kendte fra Atari, også for hans evne til at løse uenigheder.
I et interview for NextShark, som han gav i september sidste år, afslørede Ronald Wayne, hvordan nogle ting blev, og hvordan han ser på dem i dag. Ifølge ham var hans hurtige afgang fra Apple pragmatisk og rimelig for ham på det tidspunkt. Han havde tidligere sit eget firma, som gik konkurs, hvorfra han fik relevant erfaring. Da han indså, at en mulig fiasko ville vende sig mod ham økonomisk, eftersom Jobs og Wozniak ikke var særlig rige på det tidspunkt, foretrak han at vende tilbage fra alt.
Da kontrakten var færdig, gik Jobs hen og gjorde præcis, hvad han skulle. Han fik en kontrakt med et firma kaldet Byte Shop om at sælge dem et vist antal computere. Og så gik han og gjorde, hvad han skulle gøre igen – han lånte 15 dollars til de materialer, der skulle til for at bygge de computere, han bestilte. Ganske passende. Problemet var, at jeg hørte, at Byte Shop havde et frygteligt ry for at betale deres regninger. Hvis det hele ikke lykkedes, hvordan skulle de 000 $ så tilbagebetales? Havde de penge? Ingen. Ville det være op til mig? Ja.
I 500'erne, da Apple vippede på kanten, traf Wayne endnu en dårlig beslutning vedrørende Apple. Han solgte det originale charter til den relativt lave pris på $19. Næsten 1,8 år senere dukkede skødet op på auktion og blev auktioneret for 3600 millioner dollars, XNUMX gange den pris, Wayne slap af med det.
Dette er en ting, jeg virkelig fortryder i hele min Apple-historie. Jeg solgte det skøde for $500. Det var 20 år siden. Det var samme skøde, som solgte på auktion for cirka to år siden for 1,8 mio. Det beklager jeg.
Wayne mødte dog Apple professionelt, nærmere bestemt Steve Jobs, mange år senere. Det var netop, da virksomheden udviklede iPhone. Wayne arbejdede hos et firma kaldet LTD, hvis ejer udviklede en chip, der gjorde det muligt at manipulere objekter via en berøringsskærm, så objektet bevægede sig nøjagtigt efter fingerens bevægelse, såsom når man manipulerede billeder eller skyderen på låseskærmen. Steve Jobs ville have Wayne til at få denne mand til at sælge sit firma og sit eftertragtede patent. Det var et af de sjældne øjeblikke, hvor nogen sagde "nej" til Steve.
Jeg sagde, at jeg ikke ville gøre det, men at jeg ville tale med ham om eksklusiv licensering af denne teknologi til Apple – intet andet computerfirma ville have adgang til det – men jeg ville ikke opfordre ham til at sælge sit firma, fordi han intet havde andet. Og det var enden på det. Jeg må indrømme i dag, at min beslutning nok var forkert. Ikke at mit filosofiske koncept var forkert, men jeg burde have givet personen mulighed for selv at bestemme.
Han havde jo også oplevet flere episoder med Jobs før. For eksempel husker han, hvordan Jobs inviterede ham til præsentationen af iMac G3. Firmaet betalte for hans flybillet og hotel, og Jobs så ud til at have en særlig grund til at have Wayne der. Efter forestillingen brugte de lidt tid på den forberedte banket, satte sig derefter ind i bilen og kørte til Apples hovedkvarter, hvor Steve Wozniak sluttede sig til ham til frokost og efter en social samtale ønskede han ham en behagelig tur hjem. Det var det, og Wayne forstår stadig ikke, hvad hele begivenheden skulle betyde. Ifølge ham passede hele episoden slet ikke til Steve. Når alt kommer til alt husker han Jobs personlighed som følger:
Jobs var ikke diplomat. Han var den type person, der spillede med folk som skakbrikker. Alt, hvad han gjorde, gjorde han med stor alvor, og han havde al mulig grund til at tro, at han havde fuldstændig ret. Hvilket betyder, at hvis din mening afveg fra hans, skulle du have haft et pokkers godt argument for det.
