Da den første iPhone dukkede op på Macworld i 2007, var tilskuerne i ærefrygt, og et højt "wow" kunne høres i hele salen. Et nyt kapitel af mobiltelefoner begyndte at blive skrevet den dag, og revolutionen, der fandt sted den dag, ændrede ansigtet på mobilmarkedet for altid. Men indtil da har iPhonen været igennem en tornet vej, og vi vil gerne dele denne historie med dig.
Det hele startede i 2002, kort efter lanceringen af den første iPod. Allerede dengang tænkte Steve Jobs på konceptet med en mobiltelefon. Han så mange mennesker bære deres telefoner, BlackBerrys og MP3-afspillere hver for sig. De fleste af dem ville trods alt foretrække at have alt på én enhed. Samtidig vidste han, at alle telefoner, der også ville være en musikafspiller, direkte ville konkurrere med hans iPod, så han var ikke i tvivl om, at han skulle ud på mobilmarkedet.
På det tidspunkt stod der dog mange forhindringer i vejen. Det var tydeligt, at telefonen skulle være noget mere end en enhed med en MP3-afspiller. Det skulle også være en mobil internetenhed, men det var netværket dengang langt fra klar til. En anden hindring var styresystemet. iPod OS var ikke sofistikeret nok til at håndtere mange af telefonens andre funktioner, mens Mac OS var for komplekst til at en mobil chip kunne håndtere. Derudover vil Apple møde stærk konkurrence fra folk som Palm Treo 600 og RIMs populære BlackBerry-telefoner.
Den største hindring var dog operatørerne selv. De dikterede betingelserne for mobilmarkedet, og telefoner blev praktisk talt lavet på bestilling. Ingen af producenterne havde råderum til at lave telefoner, som Apple havde brug for. Operatører så telefoner mere som hardware, hvorigennem folk kunne kommunikere over deres netværk.
I 2004 nåede salget af iPod en andel på omkring 16 %, hvilket var en vigtig milepæl for Apple. Samtidig følte Jobs dog en trussel fra stadig mere populære telefoner, der opererede på det hurtige 3G-netværk. Telefoner med et WiFi-modul skulle snart dukke op, og priserne på lagerdiske faldt ustoppeligt. iPods tidligere dominans kunne således være truet af telefoner kombineret med en MP3-afspiller. Steve Jobs måtte handle.
Selvom Jobs i sommeren 2004 offentligt nægtede, at han arbejdede på en mobiltelefon, slog han sig sammen med Motorola for at komme uden om den forhindring, som transportselskaberne udgjorde. Den administrerende direktør var på det tidspunkt Ed Zander, tidligere Sun Microsystems. Ja, den samme Zander som næsten med succes købt Apple for år siden. På det tidspunkt havde Motorola stor erfaring med produktion af telefoner og havde frem for alt en meget succesfuld RAZR-model, som fik tilnavnet "Razor". Steve Jobs lavede en aftale med Zandler, hvor Apple udviklede musiksoftwaren, mens Motorola og det daværende selskab, Cingular (nu AT&T), blev enige om de tekniske detaljer for enheden.
Men som det viste sig, var samarbejdet mellem tre store virksomheder ikke det rigtige valg. Apple, Motorola og Cingular har haft meget svært ved at blive enige om stort set alt. Fra måden, musikken bliver optaget på telefonen, til hvordan den bliver gemt, til hvordan alle tre virksomheders logoer vil blive vist på telefonen. Men det største problem med telefonen var dens udseende – den var virkelig grim. Telefonen blev lanceret i september 2005 under navnet ROKR med undertitlen iTunes-telefon, men det viste sig at være en stor fiasko. Brugerne klagede over den lille hukommelse, som kun kunne rumme 100 sange, og snart blev ROKR et symbol på alt det dårlige, som mobilindustrien repræsenterede på det tidspunkt.
Men et halvt år før lanceringen vidste Steve Jobs, at vejen til mobilstjernestatus ikke var gennem Motorola, så i februar 2005 begyndte han hemmeligt at mødes med repræsentanter for Cingular, som senere blev opkøbt af AT&T. Jobs gav en klar besked til Cingular-embedsmænd på det tidspunkt: "Vi har teknologien til at skabe noget virkelig revolutionerende, der vil være lysår foran andre." Apple var klar til at indgå en flerårig eksklusivaftale, men forberedte sig samtidig på at skulle låne mobilnettet og dermed blive i det væsentlige en selvstændig operatør.
På det tidspunkt havde Apple allerede stor erfaring med touch-skærme, efter at have arbejdet på en tablet-pc-skærm i et år, hvilket var virksomhedens langsigtede hensigt. Det var dog endnu ikke det rigtige tidspunkt for tablets, og Apple foretrak at rette opmærksomheden mod en mindre mobiltelefon. Derudover blev en chip på arkitektur introduceret på det tidspunkt ARM11, som kunne give nok strøm til en telefon, der også skulle være en bærbar internetenhed og en iPod. Samtidig kunne han garantere en hurtig og problemfri drift af hele styresystemet.
Stan Sigman, dengang leder af Cingular, kunne lide Jobs' idé. På det tidspunkt forsøgte hans firma at presse kundernes dataplaner, og med internetadgang og musikkøb direkte fra telefonen virkede Apple-konceptet som en god kandidat til en ny strategi. Operatøren måtte dog ændre det veletablerede system, som hovedsageligt nød godt af flereårige kontrakter og minutter brugt i telefonen. Men salget af billige subsidierede telefoner, som skulle tiltrække nye og nuværende kunder, holdt langsomt op med at virke.
Steve Jobs gjorde noget hidtil uset på det tidspunkt. Han formåede at få frihed og fuldstændig frihed over udviklingen af selve telefonen i bytte for en stigning i datahastigheder og løftet om eksklusivitet og sexappeal, som iPod-producenten præsenterede. Derudover skulle Cingular betale tiende på hvert iPhone-salg og hver månedlig regning for en kunde, der købte en iPhone. Indtil videre har ingen operatør tilladt noget lignende, hvilket selv Steve Jobs selv så under de mislykkede forhandlinger med operatøren Verizon. Stan Singman måtte dog overbevise hele Cingular-bestyrelsen om at skrive under på denne usædvanlige kontrakt med Jobs. Forhandlingerne varede næsten et år.
jeg vil have del 2! meget fin artikel!
Du må vente til næste lørdag.
Virkelig interessant. Jeg glæder mig til at fortsætte. Det virker ikke som det nu, men det var virkelig en revolution. :-)
Jeg vil hellere sige, at det ikke virkede sådan dengang. Det kan man ikke benægte nu. Og selv dem, der hader Apple, må indrømme, at det var takket være iPhone, at de modtog nye telefoner fra HTC mv.
Jeg er enig med brugeren "Boocheck"... Der var måske ikke en sådan perfekt rørende tilbage på markedet. iPhonen kom og pludselig "kopierede" alle og hvor mange touchskærme er der i dag. Hundredvis. måske tusinder.
År senere var der kun én god tablet på markedet. Så kom Apple med iPad-revolutionen.. Og hvor mange tablets og "kopimaskiner" er der nu?
:-! :D
Det værste er, at de fleste touchpads ikke engang kan bruges, fordi de går i stykker og virker kun for et godt ord :D det er den samme Samsung Galaxy-fane... iPad'en kører problemfrit og Samsung går ned..
Jeg har stadig Motorola Rokr E1 i kassen :-D
Jeg kunne godt lide telefonen, den holdt mig længe, og den virker stadig, da jeg tog den ud et sted, vidste ingen, hvad det var! Nu hoppede jeg direkte til Ip4 og tilfredshed, men af nostalgi tænder jeg nogle gange den gamle mobil :D
Jeg er Apple-fan, hvis du vil sælge din Rokr, har du en køber i mig XD.
Fin artikel. Hyldest til Steve, han er revolutionær i næsten alt, hvad han gør:D
Meget spændende skrevet! Så jeg begyndte at savne efterfølgeren...
God artikel, mere tak :)
Skønhed. Fortsæt venligst :-)
Tak for en interessant og engagerende artikel.
Jeg tænkte for nylig på, hvilken telefon jeg ville købe, hvis Apple forsvandt….
Valget er klart - ALIGATOR. Virkelig enten en iPhone eller en pensionisttelefon uden fc. Jeg forstår ikke, hvordan nogen kan have en anden telefon end en iPhone.
IPhone er en revolution, der bestemmer retningen og de andre trækker bare med i en lignende retning og falder bagud....Samsung og kompagni mener, at de er tæt bag Apple - det er et faktum, men de kan ikke se, at Apple er også hundredvis af hjul foran dem - med en F1-fans ord.
PS: Jeg mente det med Alligatoren. er jeg et fjols? Selvfølgelig, men jeg har min stolthed.
Og det har jeg. :D Da min far gav mig den i 2007, at han fik den et sted (han tog på forretningsrejser til Amerika og Kina), anede jeg ikke, hvad jeg havde i hånden, og hvilket potentiale det havde. JB var nødt til at være der, for uden ham ville telefonen ikke fungere i Tjekkiet. Jeg brugte telefonen komfortabelt indtil sidste år, hvor min far fik en iPod touch 4g igen, og jeg skiftede til en retina-skærm og en A4-chip :D iPhonen var ved at løbe tør for batterilevetid, så den var en god erstatning for mig .
Min første iPhone var allerede en 3G, jeg købte den i 2009, da 3GS blev udgivet, men jeg så ikke meningen med at betale ekstra for, at applikationen startede et par sekunder tidligere. Jeg så en fordel i, at selvom jeg har en ældre telefon, kan jeg stadig opdatere iOS, men siden introduktionen af ios 4 har det gået langsomt på iphone 3g. Så jeg fik mig en ios4 3GS et halvt år efter udgivelsen. Jeg kunne se forskellen, nu er det ok selv med 4.3.3, men min kontrakt med operatøren ender på en, så jeg planlægger at købe en iPhone 5, eller hvad den nu hedder.
http://www.mobilitysite.com/2006/02/is-this-the-apple-phone-weve-been-hearing-about/
– en journalists idé om, hvordan Apples telefon vil se ud. Et år i forvejen :D Også, Apple besluttede at bruge touch og ikke V-form af mobiltelefonen. (På den anden side ser dette aluminiumsdesign heller ikke så dårligt ud.)
Jeg så engang en artikel, hvor der var alle disse ideer om, hvordan iPhone kunne se ud. Og bortset fra en eller to, var de ikke i nærheden af den rigtige iPhone, da den til sidst blev introduceret.
Jeg bruger den stadig aktivt, og selvom den ikke er så hurtig som iPhone 4, har den aldrig svigtet mig. Det er næsten en hjertesag!
Efter min 3G døde, købte min kone mig en Android-telefon. Hvis jeg skulle finde på et reklameslogan, så nok: "Hvorfor gøre det enkelt, når Google Android er her" :-) Ellers bomb artikel!!!
ad "tiende" fra kundens konto: en sådan forretningsmodel var allerede blevet aftalt med RIM (BlackBerry)-operatørerne lang tid før Apple...
En meget luksuriøst skrevet artikel, hvor jeg lærte en masse ting, som jeg ikke anede :-) Det sætter jeg stor pris på, og jeg kan ikke vente til næste del :-)