Luk annoncen

I dag kan mobile enheder allerede erstatte hvad som helst. Deres "transformation" til et betalingskort er meget nyttig, når du bare holder din telefon til terminalen, og du er betalt. II Apples verden kaldes denne tjeneste Apple Pay og 2015 var hendes første test.

"Vi er overbeviste om, at 2015 bliver Apple Pays år," rapporterede Tim Cook, i betragtning af den oprindelige interesse og respons fra købmænd i begyndelsen af ​​sidste år. Bare et par måneder før lederen af ​​Apple tjenesten selv repræsenteret og i slutningen af ​​oktober 2014 var Apple Pay officielt lanceret.

Efter cirka femten måneders drift kan vi nu vurdere, om Cooks ord om "året for Apple Pay" blot var ønsketænkning, eller om apple-platformen virkelig regerede inden for mobilbetalinger. Svaret er todelt: ja og nej. Det ville være for nemt at kalde 2015 for Apples år. Der er flere årsager.

Det er bestemt ikke værd at måle Apple Pays succes med nogle tal endnu. For eksempel hvilken andel har den i alle ikke-kontante transaktioner, for i USA er det stadig et lille antal. Det er nu meget vigtigere at overvåge udviklingen af ​​tjenesten som sådan, udviklingen af ​​hele markedet for mobilbetalinger og, for Apple Pays tilfælde, også at gøre opmærksom på nogle detaljer, der bringer en fundamental forskel mellem det amerikanske marked og for eksempel det europæiske eller kinesiske marked.

Konkurrencedygtig (u)kamp

Hvis vi skulle vurdere 2015 i forhold til, hvem der blev talt mest om, så var det på betalingsområdet næsten helt sikkert Apple Pay. Ikke at der ikke er konkurrence, men den traditionelle styrke af Cupertino-virksomhedens brand og dets evne til at udvide en ny tjeneste relativt hurtigt virker stadig.

Den aktuelle kamp står praktisk talt mellem fire systemer, og to af dem hedder ikke tilfældigt det samme som det fra Apple - Pay. Efter fiaskoen med Wallet besluttede Google at give op med en ny Android Pay-løsning, Samsung hoppede også med på samme vogn og begyndte at implementere Samsung Pay på deres telefoner. Og endelig er der en nøglespiller på det amerikanske marked, CurrentC.

Apple har dog overtaget mod alle rivaler på de fleste point, eller i det mindste er ingen bedre. Mens brugervenlighed, beskyttelse af brugerens private data og transmissionssikkerhed kan tilbydes på lignende måde af nogle konkurrerende produkter, var Apple i stand til at rekruttere et betydeligt større antal samarbejdende banker. Dette, ud over antallet af handlende, hvor mobilbetalinger kan foretages, er nøglen i forhold til, hvor mange potentielle brugere virksomheden kan nå.

At det er en platform lukket for Apples økosystem kan fremstå som en mulig ulempe ved Apple Pay mod alle de nævnte. Men selv med Android Pay kan du ikke betale andre steder end på de nyeste Androider, og Samsung lukker også kun sin Pay for sine telefoner. Derfor arbejder alle i deres eget sand og skal primært arbejde på sig selv for at nå ud til kunderne. (Sagen er lidt anderledes med CurrentC, som fungerer på både Android og iOS, men er langt fra en direkte erstatning for et betalingskort; desuden er det kun en "amerikansk" ting.)

 

Da forskellige mobile betalingstjenester ikke direkte konkurrerer med hinanden, kan alle virksomheder tværtimod glæde sig over, at de gradvist er kommet på markedet. Når alt kommer til alt, vil enhver sådan tjeneste, uanset om det er Apple, Android eller Samsung Pay, hjælpe med at sprede opmærksomheden og muligheden for at betale med en mobiltelefon, samtidig vil den tvinge handlende til at tilpasse sig den nye trend og banker til at distribuere kompatible terminaler.

To verdener

Måske giver de foregående linjer ikke meget mening for dig. Hvad er behovet for uddannelse om mobil eller endda kontaktløs betaling, spørger du? Og her støder vi på ét stort problem, sammenstødet mellem to forskellige verdener. USA mod resten af ​​verden. Mens Europa, og især Tjekkiet, er førende inden for kontaktløse betalinger, er USA fundamentalt faldet i søvn, og folk der fortsætter med at betale med magnetstribekort og swipe dem gennem læserne.

Det europæiske marked, men også det kinesiske, er til gengæld perfekt forberedt. Vi har det hele her: kunder, der plejede at foretage køb ved at røre terminalen med et kort (og i dag endda mobile enheder), købmænd, der er vant til at acceptere sådanne betalinger, og banker understøtter det hele.

Til gengæld kender amerikanerne ofte slet ikke til muligheden for at betale med mobiltelefon, fordi de mange gange ikke aner, at det allerede er muligt at betale kontaktløst. Apple, og ikke kun Apple, klarer sig så dårligt. Hvis brugeren ikke ved, at sådanne muligheder overhovedet findes, er det svært pludselig at begynde at bruge Apple Pay, Android Pay eller Samsung Pay. Hvis han ville, støder han desuden ofte på købmandens uforberedthed, som ikke vil have en kompatibel terminal.

Samsung forsøgte at løse dette problem på det amerikanske marked ved at få deres Pay til at fungere ikke kun med en kontaktløs terminal, men også med en magnetstrimmellæser, men det har hundredvis mindre samarbejdsvillige banker, der udsteder betalingskort end Apple, og dermed er adoption hindret andre steder.

I USA er der en ting mere, der holder alt tilbage – den allerede nævnte CurrentC. Denne løsning er langt fra så simpel som at holde din telefon til terminalen, indtaste en kode eller fingeraftryk og du er betalt, men du skal åbne appen, logge ind og scanne stregkoden. Men problemet er, at de største amerikanske detailkæder som Walmart, Best Buy eller CVS satser på CurrentC, så almindelige kunder her ikke har lært at bruge moderne tjenester.

Heldigvis har Best Buy allerede bevæget sig væk fra sit eksklusive forhold til CurrentC, og vi kan kun håbe, at andre vil følge trop. Løsningen fra Apple, Google og Samsung er både enklere og frem for alt grundlæggende mere sikker.

Udvidelse er et must

Apple Pay var aldrig ment til at være en rent amerikansk ting. Apple har spillet globalt i lang tid, men hjemlandet var det første, hvor det lykkedes at arrangere alle de nødvendige partnerskaber. De i Cupertino forventede nok, at de ville få deres betalingssystem til andre lande meget tidligere, men i januar 2016 er situationen sådan, at Apple Pay ud over USA kun er tilgængelig i Storbritannien, Canada, Australien, Hong Kong , Singapore og Spanien.

Samtidig talte man oprindeligt om, at Apple Pay kunne komme til Europa allerede i starten af ​​2015. I sidste ende var det kun halvvejs, og kun i Storbritannien. Den næste udvidelse til de ovennævnte lande kom først i november sidste år (Canada, Australien) eller nu i januar, og alt dette med en stor begrænsning – Apple Pay understøtter kun American Express her, hvilket er særligt irriterende i Europa, hvor Visa og Mastercard dominere problemet.

Apple er åbenbart ikke nær så succesfuld med at forhandle kontrakter og lokke banker, købmænd og kortudstedere til sin løsning, som det var i USA. Samtidig er en stor udvidelse helt afgørende for den videre udvikling af ydelsen.

Hvis Apple Pay ikke var startet i Amerika, men i Europa, ville det næsten helt sikkert have haft en meget bedre start, og tallene ville have været mærkbart bedre. Som allerede nævnt, mens hele mobilbetalingen stadig er lidt science fiction for det amerikanske marked, venter de fleste europæere allerede utålmodigt på, at Apple (eller en hvilken som helst anden) Pay endelig kommer. Indtil videre er vi nødt til at sætte forskellige specielle klistermærker på vores mobiltelefoner eller sætte grimme covers på dem, så vi i det mindste kan prøve ideen om fremtiden for kontaktløse betalinger.

I Storbritannien kan folk for eksempel allerede betale med Apple Pay i offentlig transport, hvilket er et godt eksempel på at bruge sådan en tjeneste. Jo flere sådanne muligheder der er, jo nemmere vil det være at vise folk, hvad mobilbetaling er godt for, og at det ikke bare er noget teknologisk modefænomen, men faktisk en nyttig og effektiv ting. I dag stiger næsten alle på sporvognen eller metroen med en mobiltelefon i hånden, så hvorfor bøvle med at række ud efter byttepenge eller et kort. Igen: et meget klart og åbenlyst budskab i Europa, en lidt anden og mere grundlæggende uddannelse er nødvendig i Amerika.

Europa venter

Men i sidste ende handler det ikke så meget om USA. Apple kan gøre sit bedste, men det tager tid at tilpasse virksomheden (ikke kun kunder, men også banker, forhandlere og andre) til kontaktløse betalinger og nye teknologier. Selv i Europa holdt magnetbånd ikke op med at blive brugt fra den ene dag til den anden, først nu har vi et langsigtet forspring over Amerika - lidt i modstrid med almindelige skikke.

Nøglen er at få Apple Pay til Europa så hurtigt som muligt. Og også til Kina. Markedet dér er tilsyneladende endnu bedre forberedt til mobilbetalinger end det europæiske. Antallet af mobilbetalinger om måneden er i hundredvis af millioner, og en større procentdel af mennesker her har også de nyeste iPhones, der er nødvendige for Apple Pay. Det er trods alt også positive nyheder for 2016: Antallet af de nyeste iPhones vil stige på verdensplan, og dermed muligheden for at bruge telefonen til betaling.

Og da Apple tilsyneladende tager til Kina med sin Pay i de kommende måneder, vil det kinesiske marked formentlig være et vigtigere marked for den californiske gigant end det amerikanske takket være dets dispositioner og mængden af ​​mobiltransaktioner.

I de kommende måneder vil Europa formentlig ikke have andet at gøre end at se trist til. Selvom for eksempel Visa-repræsentanter allerede kort efter lanceringen af ​​tjenesten i 2014 proklamerede, at de var meget interesserede i at hjælpe Apple i forhandlinger med indenlandske banker og var i stand til i fællesskab at udvide Apple Pay i hele Europa, inklusive Tjekkiet, så hurtigt som muligt, der sker stadig intet.

Spanien, der netop er tilføjet det udvalgte selskab, virker snarere som et gråd i mørket, især når aftalen kun er med American Express, og i den henseende må vi betragte Storbritannien som lidt af en kabale, som ikke fuldt ud afspejler, hvad sker i resten af ​​kontinentet.

Snarere "år" med Apple Pay

Vi kan for eksempel kalde 2015 for Apple Pays år, for hvis et navn oftest resonerede i medierne, var det Apples løsning. Det er svært at argumentere for, at Apple har størst magt af alle til at skubbe mobilbetalinger hurtigst og mest succesfuldt, blot ved at overveje, hvor mange nye iPhones de sælger hvert kvartal, der er nødvendige for Pay. Samtidig vokser konkurrerende løsninger også sammen med det, og samlet set vokser hele segmentet af mobilbetalinger.

Men vi burde hellere tale om det rigtige "Apple Pay-år", hvis denne ambitiøse platform endelig oplever et rigtig boom. Når det slår fuldt igennem i USA, hvilket ikke er et spørgsmål om et år, og frem for alt når det fuldt ud når hele verden, for hvis det nu skal slå igennem nogen steder, bliver det Kina og Europa. Vi bevæger os i øjeblikket ind i en længere periode, hvor Apple Pay langsomt snurrer på hjulene, hvilket i sidste ende kan blive en massiv kolos.

I det øjeblik vil vi så kunne tale om det til det er det Apple Pay-øjeblik. Indtil videre er der dog stadig tale om små skridt, som hindres af de større eller mindre forhindringer, der er skitseret ovenfor. Men én ting er sikkert: Europa og Kina er klar, bare bank på. Forhåbentlig bliver det i 2016.

.