Luk annoncen

Hvilken stabilisering er den bedste, når du tager billeder med en smartphone? Selvfølgelig den, der faktisk ikke har noget med telefonens udstyr at gøre. Det handler om et stativ. Men du har den ikke altid ved hånden, og du tager heller ikke snapshots med den. Og derfor er der almindelig softwarestabilisering, men fra iPhone 6 Plus også optisk billedstabilisering (OIS) og fra iPhone 12 Pro Max endda optisk billedstabilisering med sensorskift. Men hvad er forskellen mellem dem? 

Optisk stabilisering var først til stede i det klassiske vidvinkelkamera, men Apple bruger det allerede til at stabilisere teleobjektivet fra iPhone X. Optisk billedstabilisering med sensorskift er dog stadig en nyhed, da virksomheden først introducerede det med iPhone 12 Pro Max, som tilbød den for et år siden som den eneste i kvartetten af ​​nyintroducerede iPhones. I år er situationen anderledes, for den er inkluderet i alle fire iPhone 13-modeller lige fra den mindste minimodel til den største Max.

Taler vi om kameraet i en mobiltelefon, så består det af to vigtigste dele – linsen og sensoren. Den første angiver brændvidden og blænden, den anden konverterer derefter lyset, der falder ind på den gennem linsen foran den, til et fotografi. Intet har ændret sig på grundprincippet, selvom sammenlignet med DSLR-enheder, er det en åbenlys miniaturisering til en kompakt krop. Så her har vi to hovedelementer i kameraet og to forskellige stabiliseringer. Hver stabiliserer noget andet.

Forskelle mellem OIS vs. OIS med sensorskift 

Klassisk optisk stabilisering, som navnet antyder, stabiliserer optikken, altså linsen. Det gør den ved hjælp af forskellige magneter og spoler, som forsøger at bestemme menneskekroppens vibrationer, og som kan ændre linsens position tusindvis af gange i sekundet. Dens ulempe er, at selve objektivet er ret tungt. Derimod er sensoren lettere. Dens optiske stabilisering bevæger sig derfor med den i stedet for linsen, igen ved hjælp af magneter og spoler, takket være hvilke den kan justere sin position op til 5x oftere sammenlignet med OIS.

Mens sensor-shift OIS klart kan have overtaget i denne sammenligning, er forskellene faktisk meget små. Ulempen ved OIS med sensorforskydning ligger også i en mere kompleks og pladskrævende teknologi, hvorfor denne funktion udelukkende blev introduceret med den største model af iPhone 12 Pro Max, som tilbød mest plads i sine indvolde. Det var først efter et år, at virksomheden var i stand til at bringe systemet til hele den nye generations portefølje. 

Måske en kombination af begge 

Men når producenten løser problemet med pladsen, er det klart, at den mere avancerede stabilisering af sensoren fører hertil. Men det er stadig ikke den bedst mulige løsning. Producenter af professionelt udstyr kan kombinere begge stabiliseringer. Men de er heller ikke begrænset til så lille en krop, som er begrænset til en mobiltelefon. Så hvis producenterne formår at reducere de nødvendige kameraudgange, kan vi forvente denne tendens, som bestemt ikke vil blive etableret af den næste generation af telefoner. OIS med sensorskift er stadig i begyndelsen af ​​sin rejse. Apple vil også først arbejde på implementeringen i Pro-modellernes teleobjektiv, før de begynder at beslutte sig for, hvad der skal ske.

Hvis du vil have virkelig skarpe billeder 

Uanset hvilken mobiltelefon med hvilken stabilisering du ejer, og hvilket objektiv du bruger til at fotografere den aktuelle scene, kan du selv bidrage til skarpe billeder. Stabilisering reducerer jo dine svagheder, som kan påvirkes til en vis grad. Følg blot punkterne nedenfor. 

  • Stå med begge fødder solidt på jorden. 
  • Hold albuerne så tæt på kroppen som muligt. 
  • Tryk på kameraudløseren i udåndingsøjeblikket, når den menneskelige krop ryster mindst. 
.