Luk annoncen

På nuværende tidspunkt ser det ud til, at æraen med licenseret software på forkant med Microsoft Windows, som herskede her i flere årtier, er ved at være slut for altid. Indtil for nylig blev den licenserede softwaremodel anset for at være den eneste mulige måde at nærme sig salget af computerteknologi.

Forestillingen om, at vejen til licenseret software var den eneste rigtige, slog rod i løbet af 1990'erne, baseret på Microsofts monumentale succes, og blev altid bekræftet yderligere, da nogle af tidens integrerede enheder såsom Amiga, Atari ST, Acorn , Commodore eller Archimedes.

På det tidspunkt var Apple det eneste firma, der producerede integrerede enheder uden indblanding fra Microsoft, og det var også en meget svær tid for Apple.

Da den licenserede softwaremodel blev set som den eneste levedygtige løsning, var der efterfølgende mange forsøg på at følge Microsoft og også gå den licenserede softwarevej. Den mest kendte er nok OS/2 fra IBM, men Sun med sit Solaris-system eller Steve Jobs med sin NeXTSTEP kom også med deres løsninger.

Men det faktum, at ingen var i stand til at opnå samme grad af succes med deres software som Microsoft, antydede, at noget kunne være alvorligt galt.

Det viser sig, at den model af licenseret software, som Microsoft valgte, ikke er den mest korrekte og succesrige løsning, men fordi Microsoft etablerede et monopol i løbet af halvfemserne, som ingen var i stand til at forsvare sig imod, og fordi det misbrugte sine hardwarepartnere i årtier, var i stand til at slå med din licenserede software. I alt dette blev han hele tiden hjulpet af mediernes rapportering om teknologiens verden, som dækkede over Microsofts fejl og unfair praksis og altid blindt roste det, og alt dette på trods af uafhængige journalisters misbilligelse.

Et andet forsøg på at teste den licenserede softwaremodel kom i begyndelsen af ​​21'erne, da Palm ikke klarede sig godt med salget af sin Personal Digital Assistant (PDA). Dengang rådgav alle Palm, baseret på den nuværende trend, præcis hvad Microsoft ville råde til, nemlig at opdele sin forretning i en software- og en hardwaredel. Selvom det på det tidspunkt lykkedes Palms grundlægger Jeff Hawkins at bruge en strategi, der ligner Apples for at komme på markedet med Treos, altså en pioner blandt smartphones, bragte den kommende opfølgning af Microsofts model Palm på randen af ​​ruin. Virksomheden delte sig op i softwaredelen af ​​PalmSource og hardwaredelen af ​​PalmOne, hvoraf det eneste resultat var, at kunderne var virkelig forvirrede, og det gav dem bestemt ikke nogen fordel. Men det, der i sidste ende dræbte Palm fuldstændigt, var faktisk iPhone.

I slutningen af ​​1990'erne besluttede Apple at gøre noget helt uhørt på et tidspunkt, hvor licenseret software dominerede, nemlig at producere integrerede enheder. Apple, under ledelse af Steve Jobs, fokuserede på noget, som ingen i computerverdenen kunne tilbyde på det tidspunkt – en innovativ, kreativ og tæt forbindelse mellem hardware og software. Han kom hurtigt med integrerede enheder som den nye iMac eller PowerBook, som ikke længere kun var enheder, der var inkompatible med Windows, men også overraskende innovative og kreative.

I 2001 kom Apple dog med den dengang helt ukendte iPod-enhed, som i 2003 var i stand til at erobre hele verden og bringe enorme overskud til Apple.

På trods af at mediernes rapportering om computerteknologiens verden nægtede at tage hensyn til den retning, som disse teknologier begyndte at gå i, var Microsofts fremtidige udvikling langsomt ved at blive klar. Derfor begyndte han mellem 2003 og 2006 at arbejde på sin egen variant af iPod-temaet for at introducere sin egen Zune-afspiller den 14. november 2006.

Ingen kan dog blive overrasket over, at Microsoft klarede sig lige så dårligt inden for integrerede teknologier, som Apple gjorde inden for licenseret software, og Zune blev således ledsaget af skam på tværs af alle dens generationer.

Apple gik dog videre og introducerede i 2007 den første iPhone, som i løbet af et kvart år udkonkurrerede Microsofts forsøg på licenseret software til Windows CE/Windows Mobile mobiltelefoner.

Så Microsoft havde intet andet valg end at købe et firma for en halv milliard dollars, takket være hvilket det kunne gå på vej mod integrerede mobile enheder. I 2008 absorberede den derfor den daværende relativt populære Danger-mobilenhed, medstiftet af Andy Rubin, som faktisk var en forløber for Android, fordi det med hensyn til softwaredelen var et system baseret på Java og Linux.

Microsoft gjorde nøjagtig det samme med Danger, som det har gjort med alle dets opkøb, idet det hensynsløst proppede det ned i halsen.

Det, der kom ud af Microsoft, var KIN - Microsofts første integrerede mobile enhed, der holdt 48 dage på markedet. Sammenlignet med KIN var Zune faktisk stadig en stor succes.

Det er nok ikke længere overraskende, at da Apple udgav iPad'en, som let vandt alverdens gunst, skyndte Microsoft sig i samarbejde med sin mangeårige partner HP hurtigt med sit svar i form af Slate PC-tabletten, af som kun et par tusinde enheder blev produceret.

Og det er altså kun et spørgsmål om, hvad Microsoft vil gøre med den døende Nokia, som den lige nu skubber den ned i halsen.

Det er overraskende, hvor blinde de teknologiske medier har været ved ikke at kunne se den igangværende udhuling af den licenserede softwaremodel, som Apple har forårsaget med sine integrerede produkter. Hvordan skal man ellers forklare den entusiasme, som den begyndende Android høstede fra disse medier. Medierne anså ham for at være efterfølgeren til Microsoft, fra hvem Android ville overtage dominansen af ​​licenseret software.

Softwarehylder i Apple Store.

Google er gået sammen med HTC for at skabe Nexus - en enhed, der udelukkende kører på Android. Men efter at dette eksperiment mislykkedes, gik Google denne gang sammen med Samsung for at skabe yderligere to flops, Nexus S og Galaxy. Dens seneste indtog i smartphone-verdenen kom fra et partnerskab med LG, der affødte Nexus 4, en anden Nexus, som ingen køber meget.

Men ligesom Microsoft ville have sin andel af tabletmarkedet, så ville Google også, så i 2011 fokuserede man på at modificere Android 3 til tablets, men resultatet var sådan en katastrofe, at der blev talt om tonsvis af Nexus-tablets, der fyldte lagre spredt rundt omkring i verden. .

I 2012 kom Google i samarbejde med Asus med Nexus 7-tabletten, som var så forfærdelig, at selv de mest ihærdige Android-fans indrømmede, at det var en forlegenhed for virksomheden. Og selvom Google i 2013 rettede en væsentlig del af fejlene, kan man ikke sige, at nogen ville stole særlig meget på deres tablets.

Google har dog ikke kun fulgt Microsoft i sin model af licenseret software og i fumler både inden for smartphones og inden for tablets, men kopierer det også trofast inden for rammerne af alt for dyre opkøb.

I den tro, at Google ville bryde ind på det integrerede enhedsmarked lige så succesfuldt som Apple, købte de Motorola Mobility i 2011 for 12 milliarder dollars, men det endte med at koste Google langt flere milliarder, end det nogensinde ville have været i stand til at tjene på opkøbet.

Så det kan siges, at det er fascinerende, hvilke paradoksale skridt virksomheder som Microsoft og Google tager, og hvor mange milliarder de bruger på at de blev en virksomhed som Apple, selvom alle allerede ved, at den licenserede softwaremodel for længst er død.

kilde: AppleInsider.com

.