Luk annoncen

To operativsystemer dominerer smartphone-verdenen. Vi taler selvfølgelig om iOS, som ligger tæt på os, men den er ret lille i forhold til den konkurrerende Android fra Google. Ifølge tilgængelige data fra Statista-portalen havde Apple lidt over 1/4 af mobiloperativsystemets markedsandel, mens Android kører på næsten 3/4 af enhederne. Men ordet næsten er vigtigt i denne forbindelse, for selv i dag kan vi støde på andre systemer, som du sikkert ikke engang kender til, men nogle vil ikke tillade dem.

For at gøre ondt værre kommer der formentlig et helt nyt styresystem med et relativt stort potentiale på markedet. Den indiske minister meddelte, at det næstmest folkerige land i verden har ambitioner om at skabe sit eget OS, som i sidste ende kan konkurrere med Android eller iOS. Selvom det indtil videre ser ud til, at Android ikke har den mindste konkurrence, er bestræbelserne på at undertrykke det her og vil sandsynligvis ikke bare forsvinde. Ud fra deres succes er tingene dog ikke så rosenrøde.

Mindre kendte operativsystemer i den mobile verden

Men lad os tage et kig på de andre operativsystemer i den mobile verden, som har en minimal andel af det samlede marked. Først og fremmest kan vi her nævne f.eks Windows Phone hvorvidt BlackBerry OS. Desværre er begge af dem ikke længere understøttet og vil ikke blive udviklet på nogen måde, hvilket er en skam i sidste ende. For eksempel var sådan en Windows Phone meget populær blandt fans på et tidspunkt og tilbød et relativt interessant og enkelt miljø. Desværre var brugerne på det tidspunkt ikke interesserede i noget lignende og var temmelig skeptiske over for de relevante ændringer, som førte til, at systemet blev ødelagt.

En anden interessant spiller er KaiOS, som er baseret på Linux-kernen og baseret på det udgåede Firefox OS-operativsystem. Han kiggede på markedet for første gang i 2017 og bakkes op af et amerikansk firma baseret i Californien. Den primære forskel er dog, at KaiOS er målrettet mod telefoner med trykknapper. Alligevel tilbyder den en række interessante funktioner. Den kan beskæftige sig med oprettelse af et Wi-Fi-hotspot, lokalisering ved hjælp af GPS, download af applikationer og lignende. Selv Google investerede 2018 millioner dollars i systemet i 22. Dens markedsandel var kun 2020 % i december 0,13.

PureOS system
PureOS

Vi må heller ikke glemme at nævne et ret interessant stykke med titlen PureOS. Det er en GNU/Linux-distribution baseret på Debian Linux-distributionen. Bag dette system står virksomheden Purism, som fremstiller bærbare computere og telefoner med maksimalt fokus på brugernes privatliv og sikkerhed. Den verdensberømte whistleblower Edward Snowden udtrykte endda sympati for disse enheder. Desværre er tilstedeværelsen af ​​PureOS på markedet selvfølgelig minimal, men på den anden side tilbyder den en ret interessant løsning, både i desktop- og mobilversioner.

Har disse systemer potentiale?

Der findes selvfølgelig snesevis af mindre kendte systemer, men de bliver fuldstændig overskygget af førnævnte Android og iOS, som tilsammen udgør næsten hele markedet. Men der er et spørgsmål, som vi allerede har åbnet lidt op ovenfor. Har disse systemer overhovedet en chance mod de nuværende flyttemænd? Bestemt ikke på kort sigt, og ærligt talt kan jeg slet ikke forestille mig, hvad der skulle ske, for at praktisk talt alle brugere pludselig ærgrede sig over de år-testede og funktionelle varianter. På den anden side bringer disse distributioner interessant variation og kan ofte inspirere andre.

.