Filip Novotny Humble Indie Bundle V er bogstaveligt talt spækket med tonsvis af førsteklasses spil. Desværre udgår den om et par dage, og det ville være ærgerligt at miste muligheden for at købe interessante titler billigt. Derfor har vi udarbejdet en anmeldelse af ét spil fra hele pakken til dig. Uden tvivl har LIMBO det mest resonante navn.
De danske udviklere Playdeads spildebut så første gang dagens lys sidste år. Mange spillere kom dog til det på betydelig afstand, da Microsoft arrangerede den indledende eksklusivitet for sin XBOX-konsol. Derfor nåede dette uventede hit de andre platforme (PS3, Mac, PC) med et års forsinkelse. Men ventetiden var det værd, tidsreserven mindskede overhovedet ikke dette spils tiltrækningskraft, selvom havnen naturligvis beholdt alle originalens fejl. Og da Limbo er en del af en kæmpe pakke Ydmyg indie-pakke V, det er bestemt værd at huske på, hvad der gør det så specielt.
Limbo kunne klassificeres som et "puslespil" eller "hop"-spil, men forvent bestemt ikke en Mario-klon. Det vil hellere sammenlignes med titlerne Braid eller Machinarium. Alle tre nævnte spil bragte en smuk og karakteristisk visuel stil, fremragende lyd og nye spilprincipper. Derfra skilles deres veje dog. Mens Braid eller Machinarium satser på en mærkelig farverig verden, trækker Limbo dig ind i et gammelt fotografi, der minder om mørke, gennem skærmens vignet, hvorfra du simpelthen ikke kan få øjnene væk. Braid overvældede os med en masse tekst, i Limbo er der de facto ingen historie. Som følge heraf er begge titler lige uforståelige og åbner store muligheder for fortolkning for spilleren, med den eneste forskel, at Braid ser meget vigtigere og oppustet ud.
Der er også en grundlæggende forskel i tilgangen til spilleren. Mens næsten alle nuværende spil inkluderer et tutorial-niveau, og du er lidt ført af hånden i starten, vil du ikke finde noget lignende i Limbo. Du bliver nødt til at finde ud af kontrollerne, måden at løse gåderne på, alt. Da forfatterne selv lod sig høre, blev spillet skabt, som om en af deres fjender skulle spille det. Udviklerne bør derefter tage et ekstra kig på de resulterende vanskelige puslespil og tilføje noget diskret lyd- eller visuelt signal, som om deres ven spillede i stedet. Denne metode er smukt illustreret i et af de indledende kapitler, når spilleren først står med sine bare hænder mod en kæmpe edderkop og er forsvarsløs ved første øjekast. Men efter et stykke tid høres en ukendt metallisk lyd i venstre kanal. Når spilleren kigger rundt i venstre kant af skærmen, vil de se en fælde på jorden, der er faldet ned fra et træ med en klapren. Efter et stykke tid indser alle, hvad der forventes af dem. Det er en lille ting, men det er grundlæggende med til at skabe en atmosfære af usikkerhed og hjælpeløshed.
[youtube id=t1vexQzA9Vk width=”600″ højde=”350″]
Ja, dette er ikke et hvilket som helst almindeligt afslappet spil. Hos Limbo vil du blive bange, forskrækket, du vil rive edderkoppers ben af og spidde dem på pæle. Men mest af alt vil du dø. Mange gange. Limbo er et drilsk spil, og hvis du forsøger at løse et problem ganske enkelt, vil det straffe dig for det. På den anden side er straffen ikke så streng, spillet loader altid en lille smule tilbage. Derudover vil du blive belønnet for din dumhed med en af de forskellige dødsanimationer. Mens du vil forbande dig selv i et stykke tid for dine gentagne fejl, vil synet af din karakters indvolde hoppe over hele skærmen til sidst give et kynisk smil på dit ansigt.
Og det må siges, at Limbo, måske mod forventning, har en overraskende god fysikmodel. Men på denne måde kunne man blive poetisk om alt fra flyvende tarmes fysik til filmfotografering, der minder om billedstøj, til fantastisk ambient musik. Desværre kan den imponerende audiovisuelle behandling ikke redde ubalancen i første og anden halvdel af spillet. I den indledende del vil du støde på en masse scriptede begivenheder (og det er netop dem, der skaber en atmosfære af frygt og usikkerhed), mens anden halvdel i bund og grund blot er en sekvens af stadig mere komplekse spil med plads. Chefen for Playdead selv, Arnt Jensen, indrømmede, at han gav efter for sine krav på et senere udviklingstrin og dermed lod Limbo glide ind i et rent puslespil, hvilket bestemt er en stor skam.
Som følge heraf foretrækker man måske en kortere, men stærkere oplevelse og i det mindste en antydning af en historie. Selvom prisen tages i betragtning, har Limbo en relativt kort spilletid – tre til seks timer. Dette er et smukt spil, der helt sikkert vil være blandt de innovative titler som Mirror's Edge, Portal eller Braid. Vi ønsker Playdead held og lykke i fremtiden og håber ikke de skynder sig så meget næste gang.
[app url=”http://itunes.apple.com/cz/app/limbo/id481629890?mt=12″]
Historiehintet er stærkt efter min mening, men jeg kan godt lide den frihed spillet giver dig til at tænke over plottet.