Ondrej Holzman Da Petr Mára åbnede dette års iCON Prag, udtalte han, at målet med hele arrangementet ikke kun er at præsentere forskellige produkter og tjenester, men frem for alt at vise, hvordan sådanne ting fungerer. Og hans ord blev perfekt opfyldt af den allerførste taler i sekvensen - Chris Griffiths.
Praktisk talt ukendt i det tjekkiske miljø – han havde trods alt også premiere på iCON i Tjekkiet – englænderen demonstrerede glimrende i sine foredrag, hvordan man bruger mindmaps i hverdagen privat og professionelt liv, som kan være helt anderledes, bedre og mere produktive takket være dem. Chris Griffiths, en nær medarbejder til Tony Buzan, faderen til mind maps, sagde indledningsvis, hvad der normalt er det største problem med mind maps: at de meget ofte bliver misforstået og misbrugt.
Samtidig, hvis du får styr på dem, er de et glimrende værktøj til både hukommelse og kreativitet. Ifølge Griffiths, som har været i branchen i lang tid og meget intensivt, kan mindmaps øge din produktivitet med op til 20 procent, hvis du inddrager dem hensigtsmæssigt i din arbejdsgang. Det er et ret betydeligt antal, når man tager i betragtning, at mind maps, meget groft sagt, blot er endnu en måde at tage noter på. Det bekræftede Chris trods alt, da han udtalte, at ligesom man kan tage noter overalt, kan man også lave mindmaps til alt. Han svarede på et spørgsmål om, hvorvidt der er et område, hvor tankekort ikke kan bruges.
Fordelen ved mindmaps er, at de hjælper din tænkning og kreativitet. Det fungerer også som et fremragende huskeværktøj. I simple kort kan du registrere indholdet af forelæsninger, indholdet af enkelte kapitler i en bog og andre detaljer, som du dog ellers vil glemme op til 80 procent af dagen efter. Men hvis du skriver hver vigtig del i en ny gren, kan du vende tilbage til dit mindmap når som helst i fremtiden, og du vil straks vide, hvad det handler om. Uvurderlige tilføjelser til sådanne kort er forskellige billeder og miniaturebilleder, som din hukommelse reagerer endnu bedre på end på tekst. I sidste ende er hele tankekortet ét stort billede som et resultat, og hjernen har lettere ved at huske det. Eller for at huske hurtigere senere.
Når du laver mindmaps, er det vigtigt at huske, at dette er en ret intim og personlig ting. Sådanne kort fungerer som regel ikke for flere mennesker, men kun for den, der har skabt kortet med sine tanker. Derfor skal man ikke være genert for at tegne alle slags billeder i dem, selvom man ikke har grafisk talent, for de vækker meget effektivt forskellige associationer. Tankekortet er primært beregnet til dig, og du behøver ikke vise det til nogen.
Men det er ikke sådan, at mindmaps slet ikke kan bruges til flere. For Griffiths er de en uvurderlig hjælp, for eksempel under coaching, når han bruger mindmaps til at opdage deres styrker og svagheder sammen med ledere, som han så forsøger at arbejde videre med. I det øjeblik bringer begge parter for eksempel et mindmap til sådan et møde og forsøger at nå frem til nogle konklusioner ved at sammenligne hinanden.
Klassiske noter kunne sandsynligvis tjene et sådant formål, men Griffiths går ind for tankekort. Takket være simple kodeord, som kort hovedsageligt skal bestå af (der er ikke behov for lange tekster i grenene), kan en person efterhånden komme til en meget mere detaljeret og specifik analyse, for eksempel af sig selv. Det samme princip gælder for projekt-mindmaps også for SWOT-analyser, hvor det kan være meget mere produktivt at lave et mindmap for svagheder og styrker og andre end blot at skrive dem i klart definerede "bins" og point.
Det, der også er vigtigt ved tankekort - og Chris Griffiths hentydede ofte til dette - er, hvor meget frihed du giver din hjerne, når du tænker. De bedste ideer kommer, når du ikke koncentrerer dig. Uddannelsessystemet arbejder desværre fuldstændig imod dette faktum, som tværtimod opfordrer eleverne til at koncentrere sig mere og mere, når de løser opgaver, hvilket betyder, at kun en lille brøkdel af hjernens kapaciteter bliver brugt og vi praktisk talt ikke lader 95 pct. bevidsthed skiller sig ud. Eleverne får heller ikke nogen kreative og "tænkende" klasser for at hjælpe dem med at udvikle deres egen kreativitet.
Det bidrager i hvert fald tankekort til, hvor man takket være forskellige adgangskoder og aktuelt skabte associationer relativt nemt kan arbejde sig ind til kernen af et konkret problem eller udviklende idé. Bare tag en pause og lad din hjerne tænke. Det er også derfor, at for eksempel Griffiths foretrækker, at folk laver mindmaps, hvis han vil se deres output, altid i hvert fald indtil andendagen, for så kan de gribe det hele an med et klart hoved og fuld af nye ideer og tanker.
20% virker ikke subjektivt som en svimlende forbedring af min arbejdsgang. Men tak for eventuelle forbedringer. Hvilken sw/app bruger/anbefaler højttaleren?
iMindMap + DropTask
http://jablickar.cz/recenze-imindmap-7/