Vratislav Holub For blot to dage siden introducerede Apple en ny generation af sine telefoner – iPhone 13. Helt konkret er det en kvartet af modeller, der, selvom de bevarer designet fra sidste års "tolver", stadig byder på en række store forbedringer. Derudover blev ydeevnen, som det plejer hos Apple, heller ikke glemt, hvilket igen rykkede et par niveauer frem. Kæmpen fra Cupertino satsede på Apple A15 Bionic-chippen, som endda har én ekstra grafikkerne i iPhone 13 Pro (Max)-modellernes cover. Men hvordan klarer chippen sig i virkeligheden?
Det kunne være interesserer dig
Adam Kos MacRumors-portalen henledte opmærksomheden på en ret interessant information. På Geekbench-portalen, som har specialiseret sig i benchmark-tests (ikke kun) af smartphones og kan sammenligne resultaterne med konkurrenterne, dukkede en benchmark-test af "iPhone14.2"-enheden op, som er den interne betegnelse for iPhone 13 Pro-modellen. Den var i stand til at score utrolige 14216 point i Metal-testen, mens sidste års iPhone 12 Pro eksempelvis "kun" fik 9123 point i Metal GPU-testen. Dette er et stort skridt fremad, som æbleelskere helt sikkert vil sætte pris på.
Fotogalerie
Når vi konverterer disse værdier til procenter, får vi kun én ting - iPhone 13 Pro er omkring 55 % mere kraftfuld (i form af grafisk ydeevne) end sin forgænger. Det er i hvert fald en skam, at der endnu ikke er nogen benchmark-test af standard iPhone 13 udstyret med en 4-core GPU (Pro-modellen tilbyder en 5-core GPU). Så indtil videre er det ikke muligt helt at sammenligne, hvordan den almindelige "tretten" klarer sig med hensyn til ydeevne.Men endnu et spørgsmål melder sig - hvorfor har Pro-modellerne en grafikkerne mere? Svaret kan være understøttelsen af ProRes-video, som selvfølgelig kræver en del grafisk ydeevne, og derfor er det højst sandsynligt, at Apple måtte tilføje de dyrere iPhones i dette segment.
Det kunne være interesserer dig
Jeg tror ikke, det skyldes, at PRO'erne har flere kerner, fordi de har brug for det, men det er bare, at A15-fremstillingsprocessen viste sig at være fuldstændig fejlfri og resulterede i en stor procentdel af processorer, hvor en af GPU-kernerne ikke er funktionel, eller i hvert fald ikke stabil. Og det er en økonomisk meget rimelig løsning (og vi kender den allerede fra M1).
Jeg ville snarere være interesseret i, om dette allerede blev taget i betragtning under designet, eller om denne løsning blev skabt undervejs...
Selvfølgelig er det som du skriver. Det er det samme med M1-chippen, specifikt med MacBook Air M1. Her er basismodellen udstyret med "scraps", hvor den ene GPU-kerne svigtede, så den har 7 kerner i forhold til 8 kerner i premium-modellerne. Det er svært at sige, om det var forventet. Måske synes jeg det.