Michal Marek Rapport fra Amnesty International viste, at en af leverandørerne til mange store teknologivirksomheder, herunder Apple, Microsoft, Sony, Samsung og for eksempel Daimler og Volkswagen, brugte børnearbejde. I Den Demokratiske Republik Congo deltog børn i udvindingen af kobolt, som efterfølgende blev brugt til fremstilling af Li-Ion-batterier. Disse blev derefter brugt i produkterne fra disse store mærker.
Inden den udvundne kobolt når de førnævnte teknologiske giganter, rejser den langt. Kobolten udvundet af børnene bliver først købt af lokale handlende, som videresælger den til mineselskabet Congo Dongfang Mining. Sidstnævnte er en filial af det kinesiske firma Zhejiang Huayou Cobalt Ltd, også kendt som Huayou Cobalt. Denne virksomhed behandler kobolten og sælger den til tre forskellige producenter af batterikomponenter. Disse er Toda Hunan Shanshen New Material, Tianjin Bamo Technology og L&F Materal. Batterikomponenter købes af batteriproducenter, som så sælger de færdige batterier til virksomheder som Apple eller Samsung.
Men ifølge Mark Dummett fra Amnesty International undskylder sådan noget ikke disse virksomheder, og alle, der tjener på den kobolt, der opnås på denne måde, bør deltage aktivt i at løse den uheldige situation. Det burde ikke være et problem for så store virksomheder at hjælpe disse børn.
"Børnene fortalte Amnesty International, at de arbejdede op til 12 timer om dagen i minerne og bar tunge byrder for at tjene mellem en og to dollars om dagen. I 2014 arbejdede omkring 40 børn ifølge UNICEF i miner i Den Demokratiske Republik Congo, hvoraf mange udvindede kobolt.
Amnesty Internationals undersøgelse er baseret på interviews med 87 personer, der arbejdede i de inkriminerede koboltminer. Blandt disse personer var sytten børn mellem 9 og 17 år. Det lykkedes efterforskerne at skaffe visuelt materiale, der viser de farlige forhold i de miner, som arbejderne arbejder i, ofte uden grundlæggende beskyttelsesudstyr.
Børn arbejdede typisk på overflader, bar tunge byrder og håndterede regelmæssigt farlige kemikalier i støvede omgivelser. Langvarig eksponering for koboltstøv har vist sig at forårsage lungesygdomme med fatale konsekvenser.
Ifølge Amnesty International er koboltmarkedet ikke reguleret på nogen måde, og i USA er det i modsætning til congolesisk guld, tin og wolfram ikke engang opført som et "risikomateriale". Den Demokratiske Republik Congo står for mindst halvdelen af verdens koboltproduktion.
Apple, som allerede har startet en undersøgelse af hele situationen, er pro BBC udtalte følgende: "Vi tolererer aldrig børnearbejde i vores forsyningskæde og er stolte af at lede branchen ved at implementere sikkerheds- og sikkerhedsforanstaltninger."
Virksomheden advarede også om, at den udfører streng kontrol, og at enhver leverandør, der bruger børnearbejde, er forpligtet til at sikre, at arbejderen kommer sikkert hjem, betale for arbejderens uddannelse, fortsætte med at betale den nuværende løn og tilbyde arbejderen et job i det øjeblik, han når det krævede. alder. Derudover siges Apple også nøje at overvåge prisen, som kobolt sælges til.
Denne sag er ikke første gang, at brugen af børnearbejde i Apples forsyningskæde er blevet afsløret. I 2013 meddelte selskabet, at det havde opsagt samarbejdet med en af sine kinesiske leverandører, da det opdagede tilfælde af børneansættelse. Samme år etablerede Apple et særligt tilsynsorgan på akademisk basis, som har hjulpet programmet med navnet lige siden Leverandøransvar. Dette er for at sikre, at alle komponenter købt af Apple kommer fra sikre arbejdspladser.
Det ene øje holdt sig nok ikke tørt. Okay, jeg skriver denne kommentar, knækker telefonen med en hammer og går i skoven for at samle bark. Nogen skal starte det. På den anden side er telefoner, hvad "Kongo Children Friendly" gav. År efter år, model efter model, bliver lommelygten mindre og mindre. Hvis telefoner uden batterier er 1 mm tykke, så vil børn i Congo endelig kunne lege glade. Vi har brug for børnesoldater, som er deres yndlingslandskamp.