Luk annoncen

Apples skattepraksis i Irland blev gransket af den amerikanske regering for et år siden, og selskabet har været relativt stille siden da. Men nu forbereder EU sig også på at undersøge den californiske gigants handlinger i Irland. Apple er i fare for at skulle betale tilbage skat, hvilket kan betyde milliarder af dollars i sidste ende.

I maj sidste år måtte Apples administrerende direktør Tim Cook vidne foran amerikanske senatorer, som ikke kunne lide det Apple flytter sine penge til Irland, hvor han betaler mindre skat som følge heraf. Kog dog rapporterede han, at hans firma betaler hver dollar, det skylder i skat, og i oktober til ham hun havde ret også Securities and Exchange Commission.

Men mens de amerikanske senatorer praktisk talt kun anklagede Apple for at udnytte forholdene i Irland, vil EU gerne handle med Apple og to andre store virksomheder - Amazon og Starbucks - der bruger lignende praksis som Apple. Både irerne og Apple afviser forståeligt nok enhver urimelig aftale.

"Det er meget vigtigt, at folk ved, at vi ikke har lavet en særlig aftale i Irland. I de 35 år, vi har været i Irland, har vi kun fulgt de lokale love," sagde prof. Financial Times Luca Maestri, Apples CFO.

EU-Kommissionen bør dog fremlægge sine første resultater i sagen i denne uge. Nøglen bliver, om Apple pressede de irske myndigheder til at reducere sine skattepligter, hvilket i sidste ende resulterede i ulovlig statsstøtte. Apple skændtes med den irske regering om skatter i 1991 og 2007, men Maestri afviser, at Apple for eksempel truede med at forlade Irland, hvis de ikke fik indrømmelser.

"Hvis der er et spørgsmål om, hvorvidt vi forsøgte at nå til enighed med den irske regering i stil med 'noget for noget', skete det aldrig," siger Maestri, der afløste Peter Oppenheimer som finansdirektør i år. Ifølge Maestri var forhandlingerne med Irland ganske normale som med ethvert andet land. "Vi forsøgte ikke at skjule noget. Hvis et land ændrer sine skattelove, vil vi følge disse nye love og betale skat i overensstemmelse hermed."

Apple har to hovedargumenter mod anklagen om, at de ikke betalte så meget i skat, som det burde have gjort. Derudover tilføjer Maestri, at selskabsskatterne i Irland er tidoblet siden introduktionen af ​​iPhone i 2007.

Apple bryder sig ikke om, at EU-Kommissionen har til hensigt at anvende direktiverne om beskatning af multinationale filialer med tilbagevirkende kraft, hvilket ifølge det californiske selskab er vildledende og forkert. Samtidig ønsker Apple at overbevise om, at de takster, der er aftalt med den irske regering, er tilstrækkelige og sammenlignelige med lignende tilfælde hos andre virksomheder.

Men hvis EU-Kommissionen alligevel kom til den opfattelse, at Apple indgik en ulovlig aftale med den irske regering, ville begge parter være i fare for at skulle kompensere for de seneste 10 års ulovligt samarbejde. Det er for tidligt at spekulere i beløbet, som Maestri også siger, men bøden ville næsten med sikkerhed overgå EU's tidligere rekord på en milliard euro.

Uanset udfaldet af sagen, kommer Apple ingen steder fra Irland. "Vi blev i Irland gennem de gode tider og de dårlige tider. Vi er vokset her gennem årene, og vi er den største arbejdsgiver i Cork," siger Maestri, der siger, at Apple planlægger at arbejde med Bruxelles. "Vi er en meget vigtig bidragyder til den irske økonomi."

kilde: Financial Times
.