Vratislav Holub Med overgangen til Apple Silicon er Macs fundamentalt forbedret. Hvis du er blandt fans af Apple-virksomheden, så ved du selv godt, at med udskiftningen af Intel-processorer med deres egne løsninger, har computere set en betydelig forbedring i ydeevne og effektivitet, takket være hvilken de ikke kun er hurtigere, men også mere økonomisk. Cupertino-virksomheden er således lykkedes med et ret grundlæggende skridt. Nyere Macs er derfor ekstremt populære og ødelægger fuldstændig deres konkurrence i diverse tests, hvad enten det er ydelse, temperaturer eller batterilevetid.
Det kunne være interesserer dig
I æbleelskeres øjne er Macs med Apple Silicon derfor på rette vej, på trods af at det bringer nogle ulemper med sig. Apple skiftede til en anden arkitektur. Han erstattede verdens mest udbredte x86-arkitektur med ARM, som eksempelvis bruges af chips i mobiltelefoner. Disse er ikke kun stolte af tilstrækkelig ydeevne, men især god økonomi, takket være hvilken vores smartphones ikke engang har brug for aktiv køling i form af en ventilator. På den anden side må vi acceptere, at vi har mistet muligheden for at virtualisere eller installere Windows. Men generelt opvejer fordelene utroligt meget ulemperne. Derfor rejser der sig også et grundlæggende spørgsmål. Hvis Apple Silicon-chips er så gode, hvorfor er der så stort set ingen, der har fundet på deres egen brug af ARM-chipsæt endnu?
Software er en anstødssten
Først og fremmest skal vi understrege en yderst vigtig information. At flytte til en proprietær løsning bygget på en helt anden arkitektur var et ekstremt modigt træk af Apple. Med ændringen i arkitekturen følger en ret grundlæggende udfordring i form af software. For at hver applikation skal fungere korrekt, skal den være skrevet til en bestemt platform og operativsystem. I praksis betyder det kun én ting – uden hjælpeværktøjer ville du for eksempel ikke kunne køre et program programmeret til PC (Windows) i iOS, fordi processoren simpelthen ikke ville forstå det. På grund af dette var Apple nødt til at redesigne hele sit styresystem til behovene fra Apple Silicon chips, og det slutter bestemt ikke der. Sådan skal hver enkelt applikation optimeres.
Sådan introducerede Apple den første M1-chip
Som en midlertidig løsning bragte giganten oversættelseslaget Rosetta 2. Det kan oversætte et program skrevet til macOS (Intel) i realtid og køre det selv på nyere modeller. Sådan noget "bider selvfølgelig af" en del af forestillingen, men i sidste ende virker det. Og netop derfor kunne Apple gøre sådan noget. Cupertino-giganten er afhængig af en vis grad af lukning for sine produkter. Den har ikke kun hardwaren under tommelfingeren, men også softwaren. Ved helt at skifte til Apple Silicon på tværs af hele rækken af Apple-computere (indtil videre undtagen Mac Pro), gav han også en klar besked til udviklerne – du skal optimere din software før eller siden.
Sådan noget er praktisk talt umuligt med konkurrenterne, da enkelte virksomheder ikke har magten til at tvinge hele markedet til at skifte eller optimere. Microsoft eksperimenterer for eksempel med dette i øjeblikket, hvilket er en stor nok spiller i denne henseende. Han udstyrede nogle af sine computere fra Surface-familien med ARM-chips fra det californiske firma Qualcomm og optimerede Windows (til ARM) til dem. Desværre er der trods dette ikke så stor interesse for disse maskiner, som eksempelvis Apple fejrer med produkter med Apple Silicon.
Kommer der nogensinde forandring?
I sidste ende er spørgsmålet, om en sådan ændring nogensinde kommer. I betragtning af fragmenteringen af konkurrencen er noget som dette ude af syne for nu. Det er bestemt også værd at nævne, at Apple Silicon ikke nødvendigvis er det bedste. Med hensyn til rå ydeevne som sådan fører x86 stadig, hvilket har bedre muligheder i denne henseende. Cupertino-giganten har derimod fokus på forholdet mellem ydeevne og energiforbrug, hvor den, takket være brugen af ARM-arkitekturen, simpelthen ikke har nogen konkurrence.
Det kunne være interesserer dig
